torsdag den 5. januar 2012

Vildæblegele


Vildæblegele




















Hen på vinteren kommer lysten til at lave sylteting igen. Sommer og efterår er det tit noget som skal gøres
- selv om det er hyggeligt alligevel- mens det om vinteren forgår når man har lyst. Derfor fryser jeg altid en del bær og saft til vinteren. Problemet med saft til gele er dog at pektinet bliver ødelaget ved frysning, så der må tilsættes geleringsmiddel. Farven på geleen skyldes at der er tilsat lidt mirabellesaft.

Æbler og mirabeller samler jeg i området, koger saften af dem og fryser den.

Med venlig hilsen

Orla

lørdag den 31. december 2011

Godt nytår


Der er nu smukt - trods alt


Kransekage på vej.



















Inden du giver dig i kast med dette indlæg, skal du lige advares. Der forekommer både tunge og depressive
tanker i indlægget.

Det er et  skønt vejr her på årets sidste dag. Det skubber til den stadig stigende lyst til at komme igang med haven. Men jeg ved jo godt, at der er et par måneder til,  det går løs for alvor. De skal bruges til at forkultivere chili, tomater osv. Endvidere skal dyrkningen planlægges og der skal købes frø af de afgrøder, vi ikke selv tager frø af.

Inden alt dette skal nytårsmiddagen laves.

Forret:
Fisketallerken med aborrefilet, fiskefrikadelle og en skive fisketerine på en bund af porre og revne gulerødder.

Hovedret:
Økologisk kylling med div tilbehør der ikke er planlagt endnu.

Dessert:
Hjemmelavet æbleis + et eller andet.

Til kaffen er der bagt kransekage.

Vi har forsøgt at lave en menu ,der i vid udstrækning bruger det, vi har og ikke tager for lang tid at forberede.

Nytårsaften sætter mig altid i en dobbelt stemning. Dels en glæde over et nyt dyrkningsår og dels en knap så stor glæde over verdens tilstand.

Det hele går ad h... til og mantraet er stadig vækst. Hvordan får vi gang i produktion og forbrug ? Jeg synes der er rigeligt gang i begge dele. Vi har haft mange år med stigende vækst og det har givet os en masse materielle goder og et på mange måder behageligt liv. Vi har dog også fået flere selvmord, øget forbrug af lykkepiller til både børn og voksne, masser af børn på ADHD medicin osv. Det er ligesom at vækst og lykke ikke altid følges ad.

På fødevareområdet er der snart ikke råvarer tilbage i maden. Det er tilsætnings-, smags- og konsistensstoffer, der er grundlaget. De råvarer, der er tilbage, er sprøjtede og de animalske stammer fra mishandlede dyr. Velbekomme.

Der er dog ved at komme lidt gang i debatten om vi opfører os fornuftigt, så måske er 2012 året, hvor tingene vender.

Når jeg kommer til at tænke på verdens tilstand, er min konklusion, at det mest virkningsfulde er at starte med en selv og  for mit vedkommende er der absolut plads til forbedringer.

Bonderøvens succes giver mig en vis optimisme. Ikke at jeg tror alle kan eller skal leve som ham, men der er ihvert fald mange, som har en drøm om noget andet end et nyt samtalekøkken til at varme færdigretterne i.

Med venlig hilsen

Orla

onsdag den 28. december 2011

Havrerod - chilisuppe


















En af de virkelige vinterfornøjelser er at hente friske grøntsager i haven. I en vinter som i år er der ikke problemer med at få dem op pga af sne og frost. Ude på stykket står der stadig grønkål, rosenkål, porrer, skorzonerrod, havrerod, pastinak og jordskokker. I tønder med sandet jord er der gulerødder og rødbeder.
Indendørs er der kartofler og løg. Så på trods af økonomisk krise klarer vi den :-).

Havrerødderne har vi ikke været gode til at få brugt. De har ikke været så store og er lidt besværlige at rengøre. For at komme igang med at bruge dem, besluttede jeg at lave en havrerodssuppe. Jeg synes dog at ordet klingede lidt for meget af havresuppe, hvilket  gjorde at jeg mistede lysten til at lave den. Så jeg jeg udvidede den tænkte opskrift med et skud hjemmelavet chilipasta. Det hjalp på humøret. Og på suppen viste det sig senere.

Det blev en kraftig og velsmagende suppe med bid i.

Opskrift.

1 Liter grønsagsfond
150-200 g havrerod
75 g kartofler
Chili efter smag.
Lidt piske fløde.

Havrerod, kartofler og chili koges i fonden i ca 1 time, hvorefter det blendes og afrundes med lidt fløde.

Det var en hjemmelavet grønsagfond, der smager noget af pastinak. Hvis der bruges en mere neutral fond, skal der måske tilsættes en pastinak.

Denne suppe har nok reddet havreroden fra at blive slettet fra haveplanen i 2012.

Med venlig hilsen

Orla

torsdag den 15. december 2011


Grøngødning- blodkløver.


Sommerbillede fra drivhuset.


Hjemmelavet chilipulver

Div. sylteting.


Efter en  lang blogpause, grundet udendørs travlhed, vil jeg her lave status for 2011.

Kartofler

De tidlige var Frieslander. Vi havde dem både i drivhus og udendørs. Vi fik første gang 6 maj og fra det tidspunkt har vi haft kartofler nok. De smager godt.
Hovedafgrøden (sava) var ikke problemløse. Stænglerne begyndte at rådne. Jeg tror det var sortebenssyge eller noget der ligner. Det betød at vi måtte aftoppe allerede 4 juli. Heldigvis var virusen ikke gået i knoldene, men de var små. Så masser af brunede kartofler til jul. Den forårstravle havemand havde lavet en mindre regnefejl, så vi havde alt for mange læggekartofler, men det gjorde at vi trods sortebenssyge har kartofler nok til langt ind i det nye år om ellers opbevaringen fungerer. Hvis de var blevet store havde vi haft nok til flere år.

Kål.

Spidskålene gav tidligt og godt. Så der var nok til frisk brug og til fryseren.
Glaskålene gav rigtig godt. De smager endvidere godt, så de er kommet for at blive.
Savoykålen fik vi kun et par enkelte af, før kållarver og kålfluelarver gjorde det af med dem.
Kålroer nåede vi at få nogle enkelte før kålfluelarver havde gjort dem uspiselige.
Rødkål og hvidkål visnede- kålfluelaver.
Selv om ovennævnte laver er levende væsener har jeg nu svært ved af have den store forståelse og medfølelse med dem. Hvis det er vorherre der har sendt dem, for at prøve mig af- så er jeg vist dumpet :-).
Rosenkål og grøntkål står og strutter derude.
Næste år skal alle kål under net.

Bønner.

Hestebønner gav godt, både til frisk brug og til tørring.
Buskbønner gav nogenlunde.
Folmer Rommes italienske bønne (frøsamlersort) havde det ikke godt i den kolde sommer, men gav dog nok frø til næste år såning.
Sojabønne (frøsamlersort) Havde det heller ikke godt i kulden. Men gav dog til ret par måltider – smager forygende som friske- og til frø til næste år. De bliver fast afgrøde i haven.

Ærter

Lav marvært gav både til frisk brug og til fryseren. Jeg forsøgte at tørre nogle på tørremaskinen. De tørrede godt nok, men var sirupsagtigt fedtede. Jeg gætter på, at man har fremavlet dem med et meget stort sukkerindhold indhold.
Maries høje ært (frøsamlersort) var en meget positiv oplevelse. Den smagte rigtig godt både frisk og udblødt efter tørring. Frisk smager den meget af ært men er ikke så sød. Min moder siger, den smager som ærter i gamle dage. Jeg har lavet humus(skiftet Maries ud med kikærter). Det fungerer fint. Jeg har endvidere lavet ærtesuppe, den smager forygende. De bliver fast i haven.

Rødbederne gik godt, men vi har dyrket for mange.
Gulerødder, pastinak og persillerod gik godt.
Havrerod og skozonerrod er gået godt, men vi har lidt svært ved at få dem brugt. Måske udgår de næste år.
Artiskokkerne kom fint og gav rimeligt. Håber de klarer vinteren.
Jordskokkerne giver rigtig godt.
Løgene gav fint, men vi havde problemer med tørringen(skimmel) så vi måtte fryse en del, men vi har stadig masser af friske løg.
Hvidløgene gav næsten ingen. I år har sat nogle  estisk, som vi har fået og ellers en masse fra Brugsen- Lotte Ravns-. Håber det går bedre næste år.

Selleri og blegselleri gik slet ikke. Jeg tror det skyldes vores sandede jord, det skulle ikke være godt til selleri. Vi kan ikke undvære selleri, så jeg har fræset noget af græsplænen op til næste års dyrkning. Det er lerjord og jeg har fræset ålegræs ned. Så næste år vil jeg ikke høre beklagelser fra utilfredse selleri :-).

Græskar og squash gik nogenlunde. Vi havde ikke forkultiveret og det er ikke for godt, når det bliver en kold sommer. Vi fik en del lækre små. Næste år skal der forkultiveres.

Grøngødning.

I slutningen af juli såede vi grøngødning på de arealer vi skal dyrke næste år. Næste år sår vi grøngødning, på det vi har dyrket i år. Vi såede blodkløver og det står fint og tæt derude. Klar til at blive muldet ned til foråret.
Inde vi såede grøngødning lå jorden bar, da vi hjulharvede den for at bekæmpe kvik og det ser ud til at være lykkedes. Den bare jord mellem vores dyrkede arealer gjorde endvidere at vi næsten ingen dræbersnegle havde i afgrøderne. Jeg tror ikke de brød sig om at kravle over vores sandede jord. Da blodkløveren var etableret fik vi snegle i afgrøderne, det var ikke så slemt, men jeg frygter for næste år. Jeg har i hvertfald fundet snegleæg flere steder end jeg bryder mig om.
Det er lidt af et dilema for det bedste vil nok være at lade de udyrkede stykker ligge bare som snegleforhindring, men vi er rigtig glade for ideen med grøngødning hver andet år. Måske løsningen er sneglespisende ænder?

Bær.

Ribs og solbær gav godt. Stikkelbær giver ikke så godt da de er angrebet af stikkelsbærhvepselarver der æder bladene. I år fandt jeg endvidere larver på nogle ribsbuske.
Vi har besluttet at etablere bærhaven på det nye areal med nye buske for ikke at få bæsterne med. I år har vi planten mange stikkelsbær og ribs. Næste år vil vi plante solbær. Vores blåbærbuske er vi igang med at flytte.
De nyplantede hindbær gav nogle enkelte bær, men vi glæder os til næste år.
Brombærene har givet pænt. De ligger i fryseren og skal bruges til brombær/ rababersyltetøj :-).
Vi har fem rabarberplanter og har plantet 8 nye.
Vi har ikke haft jordbær, men i september har vi plantet ca 250 planter som vi har fået og de har godt fat. Det er alt for mange, men vi hader at smide levedygtige planter væk og når man nu har et stenet område og en fryser såå!
Nogle af planterne er senga sengana og nogle er af ukendt oprindelse.
Vi har 2 æbletæer. Vi har plantet 6 nye..

Drivhuset.

Tomater gav ca. 60 kilo, så vi har lavet ketchup og bagte tomater til fryseren. Så det bliver der ikke mangel på. Vi havde 5 forskellige tomater: Black plum, Potentat, Marmande, Moneymaker og Dansk Eksport.

Chillierne gik udemærket. Vi havde 9 forskellige sorter: Jalapeno, Starflame, Hot Banana, Toftegårdens Citronchili, Aji Amarillo, Espelette, Czechoslovakian Black, Cayenne, Hot Lemon.
De fleste gav godt men vi havde lidt svært ved at få dem modne, så fire af planterne gav ikke frø.

Vandmelonerne gav kun 4. Det er en pr plante. De blev plantet for sent ud, den kolde sommer og mine evner som bi.
Endvidere havde vi salat, forårsløg, radiser, spinat, ærter, spidskål tidligt.

Til sidst men ikke mindst har vi fået bier. Det er utroligt spændende. De er kommet for at blive. Selv om de har sværmet flere gange, har vi dog fået rigeligt med honning.
Alt i alt har det været et godt år haven, selv om ikke alt er gået til held. Vi har dog nok grøntsager og kartofler nok til hele vinteren, hvis ellers opbevaringen går godt.

Jeg har haft for lidt tid at fiske, men det har dog givet fisk hele sommeren. Der er dog kun få tilbage i fryseren, men med den milde vinter kan der stadig fiskes, så det bliver forhåbentligt ikke et problem.

Vi har fået samlet en del vilde ting, men ikke så meget som vi kunne ønske os. Det er igen tiden der mangler.
Den manglende tid har været vores største problem. Næste år håber jeg det bliver bedre. Dels har fået lavet mange projekter og dels er vi langt bedre forberedte til næste år. Vi har endvidere dyrket for meget og den erfaring skulle gerne give en tidbesparelse næste år. Selvforsyning slider ikke på hængekøjen :-).

Med venlig hilsen

Orla

torsdag den 21. juli 2011

Bi status og honning


Honningtavle skrælles.


En mere skrælles


De skrællede tavler slynges


Honningen sies.


Honningen røres





















Sidst jeg her på bloggen skrev om bier havde de lige sværmet. Det var desværre ikke den eneste gang. Begge mine stader udsendte en sværm med et par dages mellemrum og jeg tænkte i min naivitet, at nu var det ovre. Det var det ikke, det ene stade var gået helt i selvsving og udsendte den ene lille sværm efter den anden. Jeg tror det har udsendt 8 stk.  Jeg fik fanget sværmene og slået dem sammen, så status er, at jeg nu har fem bifamilier, hvoraf de fire er store nok, men den ene er for lille. Jeg håber den kommer sig inden vinter.

Den lille familie har haft svært ved at samle foder nok i det dårlige sommervejr og jeg har været nødt til at
" stjæle " en honningtavle fra et af de andre stader. Jeg kunne også have fodret med sukkervand, men som jeg har forstået  det ,ville det have øget chancen for, at de andre stader havde gået rov hos den lille familie ,der ikke har vagtbier nok til at forsvare sig.

 Da jeg skulle slynge honning var udbyttet ikke særligt stort pga den megen sværmen. Der blev 10 kilo, hvilket er for lidt på to stader. Men det smager forrygende.

Nu skal jeg snart slynge igen, så jeg er spændt på hvad det giver. Det bliver ikke de store mængder men forhåbentlig nok til ,at vi klarer os til næste års slyngning.

Alt i alt har det ikke givet så meget honning men megen erfaring :-). Det er utroligt spændende og på trods af bøvl og besvær er de kommet for at blive.

Hvis der er nogen der har lyst til at læse mere om bier, har Henrik lavet en blog om bier i haven.
Den glæder jeg mig til at følge.

http://baghavebier.blogspot.com/2011/07/dronningen-lever-og-har-det-godt.html?showComment=1311224225577#c1709265279783409808

Med venlig hilsen

Orla

onsdag den 6. juli 2011

Egen avl - egen fangst


Nyfangede krebs.


Nykogte.


Afkølede krebs.


Krebs  og geddefilet.





















En af de store fordele ved selvforsyning er de friske råvarer. Gedden er en klassiker i mit selvforsyningskøkken, men krebsen er ny. Jeg har fundet et sted tæt på hvor jeg kan fange krebs, så det er ikke sidste gang, den bliver budt til bords. Det har givet mange nye muligheder, at jeg har lært at filetere gedder. Det er en virkelig lækker fisk. Lyst og saftig kød

Gedden er stegt på panden og krebsen har simret med spidskål og krydderier på en anden pande. Dertil nye kartofler.

Med venlig hilsen

Orla

lørdag den 25. juni 2011

Brød med lækker skorpe.


Det første brød af en fugtig dej.


Det andet brød af alm dej.




















Jeg har aldrig været helt tilfreds med skorpen på mine hjemmebagte brød. Jeg har manglet en sprødhed, som man kun får i en stenovn eller prof. bageovn. Jeg har prøvet alt, lige fra mursten der har ligget i vand, til at stå på spring med en vandforstøver. Nogle gange med et udemærket resultat, men aldrig som jeg ønskede det.

Nu tror jeg dog, mine trængsler er ved at være ovre. Problemknuseren hedder Jim Lahey. Han er en amerikansk bagemester. Jeg fandt en artikel om han på politikken, hvor han har en opskrift på det perfekte brød. Selve brødopskriften er en alm. fugtig hvededej, men bagemetoden er fremragende.

Han bager i en støbejernsgryde. Jeg har ikke en støbejernsgryde. så jeg brugte en glasstegeso.

http://politiken.dk/tjek/tjekmad/tjekopskrifter/ECE1310446/jims-laheys-perfekte-broed/

Ovenstående link er til opskrift og artikel i politikken.

Bagemetoden giver et brød ,som var det bagt i stenovn. Jeg har brugt 2 forskellige opskrifter. En der lignede Jim Laheys og en med en mere nomal brøddej. De blev begge meget gode, men skorpen på brødet med den nomale brøddej var en mørkere.  Begge brød var meget saftige og lækre.

Med venlig hilsen

Orla